VITRA REDSKABSBÆRER DANSK PRODUCERET - DESIGNET TIL HELE VERDEN Vitra er designet og produceret af den danske familieejede virksomhed,
Lindholdt Maskiner A/S, beliggende i Årre, ved Esbjerg i Vestjylland.
Hos Lindholdt Maskiner har vi gennem mere end 20 år udviklet et bredt
program af maskiner, redskaber og special løsninger - Altid designet
og bygget med fokus på kvalitet, funktionalitet og servicevenlighed.
EN ÆGTE MULTIMASKINE KUN BEHOV FOR EN MASKINE TIL ALLE ÅRETS OPGAVER Med fire højtydende og kompakte Vitra modeller, stiller vi meget høje krav til
det tilhørende redskabsprogram. Derfor tilbyder vi, med hovedfokus på vore
kunders behov, en kombination af egenproducerede redskaber kombineret med redskaber, udvalgt omhyggeligt fra de bedste leverandører.
I EN KLASSE FOR SIG KLASSENS KRAFTIGSTE FEJESUGE ANLÆG Kan man både blæse og have mel i munden?
Vitra‘s banebrydende fejesugeanlæg kan i hvert fald både samle skidt op effektivt og samtidig mindske støvudledning optimalt. Vitra‘s fejesugeanlæg har derfor opnået den højest mulige godkendelse ved EUnited‘s certificerede PM 2.5/10 test.
GOLFBANE ELLER VEJKANT MED VITRA FINDES DER EN LØSNING UANSET BEHOV Uanset om der er behov for daglig pleje af arealer som benyttes til f.eks. golfbane eller anden aktivitet, hvor en flot plejet plæne er et krav, eller om det er vejkanterne der skal holdes nede, selv når græsset er højt, så findes der en løsning tilpasset Vitra. med redskaber, udvalgt omhyggeligt fra de bedste leverandører.

KUNDEGRUPPER

Vitra har en løsning til netop dit behov

Vi har udviklet en bred serie af maskiner og redskaber til at løse de individuelle opgaver optimalt for alle kundegrupper. Ud over de redskaber vi selv producerer, arbejder vi tæt sammen med Europas førende
producenter af redskaber, for altid at kunne tilbyde hver enkelt kunde den optimale løsning til deres behov.

Mange af Vitra brugerne er i de tre kundegrupper: Kommuner, Boligforeninger og Entreprenører.
Herunder kan du læse mere om, hvorfor netop Vitra er den optimale løsning for dem.

KOMMUNER

Den rigtige maskine til en given opgave? Gennemskueligt overblik over alle udgifter? Effektiv servicering med lange intervaller? Hurtig reservedels levering?

Spørgsmålene er mange og det er ofte i detaljen at fordele og udfordringer er skjult.
Vitra tilbyder derfor, i tæt samarbejde med vores lokale forhandlere, at hjælpe med en gennemgående analyse af kundens behov, for altid at sikre den bedste og mest effektive løsning til den enkelte kunde.

Siden vi i 2002 leverede de første maskiner til danske kommuner, har Vitra’s høje ydelse, store driftsikkerhed og lave driftsudgifter, bidraget til at Vitra i dag er den foretrukne leverandør af redskabsbærer til den offentlige sektor.

BOLIGFORENINGER

I Danmark har vi stolte traditioner med boligforeninger og gennem de sidste 20 år har Vitra leveret maskiner og redskabs løsninger til en bred vifte af dem.

Hos boligforeninger er detaljen ofte vigtig. Det være sig et specielt behov hos en chauffør, en special løsning til en opgave eller fokus på en miljørigtig løsning.
De senere år er der ligeledes kommet stor fokus på stordrift og deling af maskiner mellem afdelinger, hvor Vitra’s høje transporhastighed også er et stort plus når maskinen skal flyttes fra en afdeling til en anden.

Uanset boligforeningens behov, tilbyder vi med vort brede modelprogram og store erfaring, altid en kundetilpasset løsning – optimalt tilpasset til kundens ønsker.

ENTREPRENØRER

En stigende mængde af de offentlige vedligeholdelsesopgaver kommer i udbud og udføres derfor af underleverandører, så som anlægsgartnere og entreprenører.

For netop underleverandører er opgaverne ofte mangeartede og det kræver en bred vifte af forskelligt udstyr. Og netop det rette udstyr til en given opgave, er ofte det der udgør forskellen mellem succes og fiasko når der bydes på en opgave i udbud
– og ikke mindst afgør om en opgave kan udføres lønsomt eller ej.

I tæt samarbejde med den lokale forhandler, står vi klar til at assisterer kunden
gennem hele processen – lige fra den første demo og frem til vundet udbud.

SPØRGSMÅL?  ‑  Klik her for at finde din lokale Vitra forhandler

EN ÆGTE MULTIMASKINE

Vitra er med sin fleksibilitet og overlegene styrke, den perfekte multimaskine
for alle arbejdsopgaver – året rundt. Så hvorfor have én maskine til hver af
årstidens opgaver, når du med en Vitra, let kan klare dem alle?

Med Vitra’s universal montagesystemer sikres let montage af de forskellige
redskabs-optioner, så der stort set ikke den opgave Vitra ikke kan løse!

Gå til redskabsoversigt..